Retningslinje om substitutionsbehandling i høring
DMPG sender hermed udkast til retningslinje om substitutionsbehandling med særligt fokus på patienter med dobbeltdiagnose i høring frem til 23. september.
16.09.2024
De Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper sender hermed udkast til ny DMPG-retningslinje om substitutionsbehandling med særligt fokus på patienter med dobbeltdiagnose i ekstern høring frem til 23. september kl. 12.00.
Retningslinjen vedrører medicinsk substitutionsbehandling af patienter med psykisk lidelse, som opfylder de diagnostiske kriterier for opioidafhængighed. Retningslinjen er udarbejdet med henblik på at understøtte den tværregionale, integrerede behandling af patienter med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik (traditionelt betegnet som dobbeltdiagnosepatienter), der er trådt i kraft 1. september 2024.
Vi skal bede om at bemærkninger og kommentarer skrives ind i skabelonen og sendes til dmpg@dmpg.dk senest mandag 23. september kl. 12.00. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail.
Da høringsfristen er meget kort, vil der ikke komme direkte svar tilbage til den enkelte høringspart, men høringssvarene vil i stedet blive adresseret efter offentliggørelsen.