Om retningslinjen

Vanskelig behandlelig depression er hyppigt forekommende og medfører betydeligt tab af livskvalitet og risiko for selvmord. Der er derfor hårdt brug for nye principper at behandle depression på udover de velkendte former for antidepressiv medicin og psykoterapi.

Denne DMPG gennemgår evidensen for behandling med esketamin næsespray, som skulle virke meget hurtigt og effektivt. Desuden er der en praktisk guide til, hvordan man gør, hvis man vil forsøge at behandle udvalgte patienter med dette stof.

Retningslinjen omhandler således to populationer:

  1. Mennesker, der forgæves har prøvet flere forskellige antidepressive præparater.
  2. Patienter, der indlægges pga. depression med selvmordstilskyndelser.

Hent PowerPoint-præsentation om retningslinjen.

Revision af anbefaling 3

DMPG-retningslinjens anbefaling 3 er blevet revideret som følge af en opmærksomhed på, at teksten ikke tydeligt differentierede mellem de to forskellige indikationer for anvendelse af Esketamin, hvilket medførte en ukorrekt angivelse af startdoseringen. For at forebygge potentielle forvekslinger er dosisbeskrivelsen derfor fjernet, og der henvises i stedet direkte til Pro.medicin.dk for korrekte doseringsoplysninger.

Den planlagte revision i november 2025 er stadig gældende.

Anbefalinger

PDF

Du kan finde hele DMPG-retningslinjen om "Behandling af unipolar depression med Esketamin" i en PDF-version herunder.

PDF af retningslinjen

Version

Version 1.0

GODKENDT

Faglig godkendelse

21. februar 2025 (Depression DMPG)

Administrativ godkendelse

21. februar 2025 (Retningslinjesekretariatet)

REVISION

Planlagt: 1. december 2025

INDEKSERING

DMPG, Depression, Esketamin